Handelsbetingelser for Kasper West ApS
1. Virksomhedsoplysninger
Kasper West ApS
Kløvervej 44, 2. 216
6000 Kolding
CVR-nr.: 40964797
Telefon: +45 31143060
E-mail: kontakt@kasperwest.dk
2. Bestilling
Bestilling sker som udgangspunkt via Kasper West ApS’ hjemmeside.
Ønskes en serviceydelse, som ikke kan bookes online, eksempelvis pudsning af drivhus, udestue, erhverv eller lignende, bedes kunden kontakte os via telefon eller e-mail.
Når en bestilling er gennemført, er den bindende. Kunden modtager efterfølgende en ordrebekræftelse pr. e-mail.
3. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive moms.
Prisen i bookingsystemet forudsætter, at kunden har afgivet korrekte oplysninger om boligen og opgaven.
Kasper West ApS forbeholder sig retten til at regulere prisen, hvis:
de oplyste oplysninger ikke stemmer overens med de faktiske forhold,
vinduerne kræver ekstraordinær rengøring eller afrensning,
opgaven viser sig væsentligt mere omfattende end forudsat,
eller andre uforudsete forhold medfører et væsentligt øget tidsforbrug.
Eventuelle prisændringer oplyses altid inden arbejdet påbegyndes.
Der tages forbehold for, at vi vurderer boligens omfang ud fra satellitbilleder, luftfotos og øvrigt tilgængeligt billedmateriale. Hvis den beregnede pris ved vores ankomst viser sig at være fejlberegnet med mere end 20 %, forbeholder Kasper West ApS sig retten til at regulere prisen eller aflyse opgaven.
4. Prisregulering
Kasper West ApS forbeholder sig retten til at regulere priser én gang årligt eller ved væsentlige ændringer i virksomhedens omkostninger, herunder lønninger, materialer, brændstof, offentlige afgifter eller lignende.
Ved abonnement varsles prisændringer med minimum 30 dages varsel.
5. Servicefradrag
Vinduespudsning kan være omfattet af de til enhver tid gældende regler om servicefradrag.
Det er kundens eget ansvar at undersøge, om ydelsen er fradragsberettiget, samt at foretage korrekt indberetning til Skattestyrelsen.
Læs de gældende regler på skat.dk.
6. Kundens ansvar inden vinduespudsning og/eller vinduesvask
Det er kundens ansvar at sikre fri adgang til alle vinduer.
Genstande som blomster, møbler, pynt, gardiner og lignende skal være flyttet inden vores ankomst.
Vinduer og døre skal kunne åbnes og lukkes uden problemer.
Hvis kunden er gangbesværet, handicappet eller sengeliggende, hjælper vi gerne uden beregning med mindre flytning af møbler og genstande. Dette sker dog på kundens eget ansvar.
Kunden er endvidere ansvarlig for, at adgangsveje er sikre, at husdyr er forsvarligt lukket inde, samt at der er sikker adgang til ejendommen.
7. Vinduernes og materialernes stand
Det er kundens ansvar at sikre, at vinduer, rammer, karme, fuger, lister og øvrige overflader omkring vinduerne er egnede til almindelig vinduespudsning og/eller vinduesvask.
Visse typer fuger, tætningslister, maling, overfladebehandlinger, rammer og andre materialer kan med tiden blive porøse, nedbrudte eller afgive farve ved almindelig vinduespudsning og/eller vinduesvask.
Kasper West ApS kan ikke holdes ansvarlig for misfarvning, afsmitning, afskalning eller lignende forhold, der skyldes materialernes egenskaber, alder, slitage eller manglende vedligeholdelse.
Hvis kunden er bekendt med særlige forhold ved vinduerne eller materialerne omkring dem, skal dette oplyses inden arbejdet påbegyndes.
8. Aflysning, ombooking og udeblivelse
Bestillinger kan aflyses indtil 72 timer før den aftalte tid.
Ved aflysning eller ombooking senere end 72 timer før besøget faktureres det fulde beløb.
Hvis vi kører forgæves, fordi kunden ikke er hjemme, eller vi ikke kan få adgang til ejendommen eller vinduerne, faktureres den fulde pris.
9. Forsinkelser
Vi bestræber os altid på at overholde de aftalte tidspunkter.
Der kan dog forekomme forsinkelser som følge af trafik, sygdom, uforudsete opgaver eller andre forhold.
Ved væsentlige ændringer kontakter vi kunden hurtigst muligt.
10. Vejrforhold
Vinduespudsning og/eller vinduesvask udføres som udgangspunkt også i regnvejr, let frost og almindeligt vintervejr.
Arbejdet udsættes alene, hvis vejret vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko eller gør det umuligt at udføre arbejdet forsvarligt.
11. Serviceydelsen
Almindelig vinduespudsning og/eller vinduesvask omfatter rengøring af vinduer med vand og sæbe eller rentvandsanlæg.
Ved udvendig vinduesvask kan der anvendes rentvandsanlæg (demineraliseret vand).
Ved første vask af meget beskidte vinduer kan der forekomme mindre render eller rester, hvilket ikke betragtes som en mangel.
Serviceydelsen omfatter ikke:
kalkaflejringer
maling
cement
mørtel
silikone
limrester
olie
nikotin
massivt grillfedt
byggeforurening
eller andre former for fastsiddende belægninger.
Afrensning kan udføres mod særskilt aftale.
12. Utilgængelige vinduer
Hvis enkelte vinduer ikke kan tilgås på grund af møbler, låste porte, dyr, manglende adgang eller andre forhold hos kunden, udføres arbejdet på de øvrige tilgængelige vinduer.
Der ydes ikke forholdsmæssigt afslag i prisen.
13. Fejl og reklamation
Hvis kunden ikke er tilfreds med den udførte service, skal Kasper West ApS kontaktes hurtigst muligt og senest 72 timer efter arbejdets udførelse.
Vi tilbyder herefter at udbedre eventuelle fejl hurtigst muligt.
14. Skader
Hvis der opstår en skade, skal kunden kontakte os senest 24 timer efter arbejdets udførelse.
Kasper West ApS hæfter ikke for skader, der skyldes:
mangelfuld vedligeholdelse,
slid,
råd,
løse vindueskarme,
løse fuger,
løse radiatorer,
skjulte fejl,
eller materialernes alder og egenskaber.
Ridser, der først bliver synlige efter rengøring, skyldes som udgangspunkt eksisterende slid og ikke selve vinduespudsningen.
15. Ansvarsbegrænsning
Kasper West ApS er alene ansvarlig efter dansk rets almindelige regler.
Vi hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, avancetab, følgeskader eller andre økonomiske tab, som ikke er en direkte følge af en dokumenteret fejl begået af Kasper West ApS.
16. Betaling
Betaling sker via faktura.
Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato.
Der kan betales via:
MobilePay
Dankort
Bankoverførsel
17. Rykkerprocedure
Ved manglende betaling fremsendes betalingspåmindelse.
Herefter kan der fremsendes op til tre rykkere med gebyr i henhold til gældende lovgivning.
Betales fakturaen fortsat ikke, kan kravet overdrages til inkasso.
18. Abonnement
Ved abonnement udføres vinduespudsning med faste intervaller.
Den planlagte uge kan variere fra gang til gang, og vi kan flytte besøget op til 2 uger af hensyn til ruteplanlægning, sygdom eller andre driftsmæssige forhold.
Kunden modtager besked inden besøget.
19. Opsigelse af abonnement
Abonnement kan til enhver tid opsiges skriftligt.
Opsigelsen har virkning fra næste planlagte besøg, medmindre andet aftales.
20. Kasper West ApS’ ret til at opsige aftalen
Kasper West ApS kan til enhver tid opsige et abonnement eller samarbejde med øjeblikkelig virkning.
21. Personoplysninger
Kasper West ApS behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Personoplysninger anvendes udelukkende til levering af de aftalte ydelser, kundeservice, fakturering og opfyldelse af lovpligtige forpligtelser.
Hvis bestillingen foretages via Fenster ApS’ bookingsystem, behandles relevante oplysninger ligeledes af Fenster ApS som selvstændig dataansvarlig.
Du kan til enhver tid kontakte os for indsigt i eller rettelse af dine oplysninger.
22. Force majeure
Kasper West ApS kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, hvis dette skyldes forhold uden for virksomhedens rimelige kontrol, herunder ekstremt vejr, sygdom, strejke, pandemier, myndighedspåbud, brand, ulykker eller andre force majeure-lignende forhold.
23. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem kunden og Kasper West ApS afgøres efter dansk ret.
Tvister afgøres ved Retten i Kolding, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet.
24. Ændringer af handelsbetingelser
Kasper West ApS forbeholder sig retten til løbende at ændre nærværende handelsbetingelser.
Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.
25. Accept af handelsbetingelser
Ved bestilling af en serviceydelse eller tegning af abonnement bekræfter kunden at have læst og accepteret disse handelsbetingelser.
26. Kontakt
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Kasper West ApS
Telefon: +45 30143060
E-mail: kontakt@kasperwest.dk